Undervisning
Undervisningen finder sted i ridehallerne. En undervisningstime varer 60 min., men før og efter undervisningen skal hesten/ponyen strigles, have renset hove og sadles op/af (hvis ingen andre skal ride den lige efter dig) – der skal også være tid til at feje op efter dig, så her er rart at være! Så husk at møde op i god tid. Det er alt sammen med til at give dig en tæt kontakt med din hest/pony – og dermed en bedre forståelse for dens signaler.
I stalden er det ikke kun ridningen der er i fokus, men også oplevelser, sjov og samvær med de andre elever i rideskolen. For alles sikkerhed skal alle ryttere benytte godkendt ridehjelm, når de er til hest. Vi anbefaler at ryttere under 18 bærer godkendt ridehjelm i al omgang med hestene. Derudover anbefales brug af ridestøvler eller små korte ridesko med tætsiddende bukser ud over. Det er på ingen måde tilladt at ride på staldgangene.
Og husk så: De fleste børn rider for fornøjelsens skyld – ikke for at konkurrere. Det bør forældre respektere.
